Hvorfor er vi anderledes?

Der findes mange banker, hvor du kan få rådgivning om investeringer og formueforvaltning.

Det får du også hos Jyske Bank Private Banking. Men vi insisterer på at give dig noget mere. Hos os får du en tættere personlig relation, end mange ville forvente i en international bank. Vores rådgivning er præget af vores danske værdier og tilpasset de lokale forhold.

Det betyder, at du kan se frem til en anderledes og uhøjtidelig bank, der er ikke helt som de andre.

En ligeværdig balance

En af de grundlæggende værdier i Jyske Bank er, at kunder, aktionærer og medarbejdere er ligeværdige. Det er illustreret med tre lige store cirkler, som griber ind i hinanden, og som skal være i indbyrdes balance. Hvis balancen rykker for meget til fordel for én eller to af grupperne, går det på lang sigt ud over alle grupper. Det er blandt andet derfor, at medarbejderne i Jyske Bank ikke er bonuslønnede.

Den personlige relation

I Jyske Bank Private Banking har vi ingen callcentre eller tunge beslutningsveje. I stedet får du en personlig og beslutningsdygtig og højt kvalificeret relationship manager, der fungerer som dit naturlige omdrejningspunkt. Det betyder, at du kan henvende dig direkte til din relationship manager, og at I sammen kan tage kompetente og hurtige beslutninger.

Skræddersyede løsninger

Vi tænker rådgivning ud fra et helhedsperspektiv og giver dig en samlet vurdering af dine muligheder. Sammen lægger vi herefter en strategi, som er skræddersyet specielt til dig og din formue. Derfor inddrager vi gerne interne og eksterne specialister som fx din revisor eller advokat.

Vil du vide mere?

Læs mere om Jyske Bank Private Banking i ”Velkommen til en anderledes bank” (på engelsk).

Jyske Bank Private Banking er en del af Jyske Bank-koncernen, og vi beskæftiger os udelukkende med kunder der ikke bor i Danmark. Vi har ca. 15.000 kunder fordelt på 100 lande. Hver kunde er tilknyttet en af vores Private Banking-afdelinger i København eller Gibraltar. 

Læs mere om de forskellige enheder af Jyske Bank Private Banking i:

Skat

Som kunde i Jyske Bank Private Banking er der tale om et kundeforhold, hvor du som kunde skal kunne dokumentere overfor os, at de midler, du ønsker at investere er deklarerede overfor skattemyndigheden i det land, hvor du er skattepligtig. Det gælder uanset hvilken kontotype, du har hos os.

Bankens politik er, at vi ikke vil medvirke til unddragelse af skattepligt.